Violinen som symbol på passion og perfektionisme er emnet for dette indfølte drama om kunsten, kulturforskelle og lidenskaben gennem 3 århundreder.
I nutidens Montreal udbydes den røde violin på auktion. Den er skabt af Nicolo Bussotti i Cremona, Italien, i 1681. Bussotti lavede den til sin ufødte søn, men mor og barn døde i barselsseng. Med en spåkones budskaber til moderen Anna før fødslen som ramme, skildrer filmen en række historier om de mennesker, der gennem 3 århundreder har ejet violinen. I flash forwards ses violinen hos vidunderbarnet Kasper, i England i det 19. århundrede hos musikeren Pope og hos en pantelåner i Kina, hvor den kulturradikale Xiang Pei redder den. Sideløbende fortælles om Morritz, der før auktionen undersøger violinens ægthed. Den canadiske instruktør Francois Girard brugte samme fortællestruktur i sin debutfilm 32 short films about Glenn Gould.
At lade en genstand skabe sammenhæng mellem en række historier er kendt fra adskillige film, fx den franske "La ronde", 1950. Girard benytter violinen til at bevæge sig gennem tidsaldre, men det geniale er at den ikke blot følger en genstand, men en idé, nemlig hvordan menneskets stræben efter det perfekte er en magtfuld drivkraft.
Filmen har det hele: kunst, musik, politiske bevægelser, lidenskab, forbrydelse og intriger. Trods de mange historier og spring i tid og sted er den klart og forståeligt fortalt og ingen kan være uberørt at de mange skæbner, der skildres med passion og dyb indlevelse.
