Spil / computerspil

The sinking city


Beskrivelse


Actionspil. Horror-eventyr, inspireret af H.P. Lovecrafts værker. Historien foregår i Massachusetts i 1920'erne. Du er privatdetektiven Charles Reed, som skal efterforske byen Oakmonts uforklarlige oversvømmelse, der på mystisk vis er forbundet med Reeds egne skræmmende hallucinationer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. juni 2019

af

af

Finn Christiansen

d. 24. juni 2019

Action adventure. Horror-eventyr, inspireret af H.P. Lovecrafts værker. Massachusetts, 1920'erne. Du er en privatdetektiv, som skal efterforske byen Oakmonts mystiske oversvømmelse. For unge fra 15 år og voksne.

Dette er et open-world detektiv-spil. Historien forgår i den fiktive by Oakmont, Massachusetts, engang i 1920'erne. Du er privatdetektiven og krigsveteranen Charles W. Reed, som er plaget af skræmmende surrealistiske drømme og hallucinationer, der på en eller anden vis er forbundet med Oakmonts uforklarlige oversvømmelse. Din opgave er at søge efter spor, afhøre indbyggerne og til sidst opklare mysteriet om Oakmont - og dig selv. Reed har overnaturlige evner, fx detektiv-syn, som afslører skjulte spor og retro-syn, som kan vise skygger af tidligere begivenheder. Du skal også kæmpe mod groteske og uhyggelige skabninger. Sprog: engelsk.

Spillet er en blandet oplevelse. Stor ros til spillets historie, som er kraftigt inspireret af H.P. Lovecrafts surrealistiske horror-univers. Historien lister sig afsted, mens den krybende uhygge bliver mere og mere intens. Undervejs skal man opklare mysterier og her melder problemerne sig. For det første er spilområdet, byen Oakmont, voldsomt stort og uoverskueligt. For det andet bliver både kampe og de talrige afhøringer efter noget tid kedelige, fordi man blot skal klikke sig gennem utallige linjers dialog. Spillets sværhedsgrad og uhygge kan magtes fra 15 år. PEGI: 18 og ikon for vold.

Lignende: Call of Cthulhu.