Spil / computerspil

The stolen venus 2


Beskrivelse


Hovedbrudsspil. Adventurespil. Et sjældent maleri stjæles fra en udstilling på en luksusliner. Sammen med kunsttyverieksperten Francesca skal du prøve at opklare sagen. I skal udforske hver en krog på skibet, forhøre mistænkte og løse forskellige opgaver på havet og på landjorden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. sep. 2014

af

af

Kim U Kaulbach

d. 26. sep. 2014

Cd-rom. Et hyggeligt gammeldags engelsksproget computerspil, hvor der er meget at udforske med musen og diverse opgaver der skal løses. Det kan spilles af alle fra 8 år, men henvender sig primært til nybegyndere i alle aldre.

Spillet er baseret på peg og klik konceptet. Der skal med musen udforskes, findes objekter og løses minispil, puslerier og kombinationsopgaver, i luksuslinerens mange rum og på landjorden. Til dette fungerer musestyringen i de forskellige pæne detaljerede miljøer godt. Samtidig er det også en fin funktion, at der med musen kan panoreres, så spilleren får en større fornemmelse af rumlighed i de stemningsfulde miljøer, som understøttes af en fin underlægningsmusik. Nybegyndere vil kunne klare opgaverne, med lidt tålmodighed, ellers er der en hjælpefunktion. Garvede spillere vil hurtigt springe fra, bl.a. fordi de mange passager, hvor der skal peges og klikkes på diverse ting, føles som gentagelser, når fx den samme ting skal findes flere gange. Et andet minus er, at cut scenerne, hvor karaktererne uden animation, taler med hinanden gennem talebobler, er grafisk primitive. Der er kort sagt ikke gjort meget ud af at opdatere spillet, der udkom første gang i 2009.

Spillet minder om andre udgivelser som fx Empress of the deep - the darkest secret og The Clumsys.

Spillet vil ikke interessere mange unge og/eller garvede spillere. I stedet vil det med de enkle opgaver og den enkle styring kunne fange nystartede computerbrugere i alle aldre.