Carey og Simon er det perfekte par, forelskede og kommende forældre med livet foran sig og en evne til at lave sjov med alt - indtil en hemmelighed knuser al morskab. Charmerende og rørende musikalsk rejse igennem et ægteskab, for alle der holder af romantiske, bittersøde musikfilm.
Carey arbejder som gymnasielærer i musik og skriver sange i sin fritid. Sangene handler om første dates, forelskelse og hverdagen og ikke mindst kærligheden til ægemanden, Simon, der skal fejres til en storstilet 40-års fødselsdagsfest. De mange musikalske tilbageblik fortæller historien om en helt særlig kærlighedsaffære og et vidunderligt ægteskab og dog er der noget, der skurrer; Hvorfor har Carey en musiker med på scenen som hun tydeligt har følelser for og hvilken løgn er det, der har såret hende så dybt?.
Gribende og sørgelig kærlighedsfilm om at møde sit livs kærlighed, om løgne og hemmeligheder, der kan bryde det ubrydelige, om livssorg og livsglæde og om at finde sig selv og kærligheden igen. De fine sange komplementerer historien rigtig godt og giver filmen nerve og troværdighed.
Oplagt at se P.S. I love youForelsket i New York, der også handler om kærlighed og minder. Den vidunderlige Begin again handler også om at synge sig igennem et knust hjerteOplagt at se P.S. I love you, der også handler om kærlighed og minder. Den vidunderlige Begin again handler også om at synge sig igennem et knust hjerte.