Spil / computerspil

The walking dead

Sæson 2, volume 1


Beskrivelse


Adventurespil. Du spiller den 11-årige pige Clementine og du fryser og er sulten, men din omverden er fyldt med zombier, som æder de levende - og de levende kan du ikke stole på. Du skal træffe skæbnesvangre beslutninger - og hver af dem kan blive din sidste!

Anmeldelser (8)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. okt. 2014

af

af

Finn Wraae Poulsen

d. 31. okt. 2014

Tag rollen som den 11-årige Clementine. Forsøg at overleve og træffe de rigtige valg i den kuldslåede verden, som opstår efter den store zombie apokalypse. En verden som er hærget af zombier og skræmte mennesker. Kan spilles af unge fra ca. 15 år og voksne.

Spillet foregår i samme univers som i tegneserien af samme navn og er en portering fra hhv. PS3 og Xbox 360. Spillet er en interaktiv fortælling hvor dine valg påvirker hvordan historien kommer til at udvikle sig gennem hele spillet. Undervejs skal der træffes mange vanskelige valg og gennemføres mange dialoger, og mange af disse har man kun et kort øjeblik til at træffe. Den grafiske stil i spillet ligger tættere tegneserien af samme navn end den grafik man er vant til på konsollerne. Sprog: engelsk.

Når jeg hører ordet interaktiv fortælling og konvertering fra kendt film/tegneserieunivers i samme sætning begynder jeg allerede at gabe ganske let, men her fungerer det rigtig godt. Jeg blev meget hurtigt grebet af historien, tog min rolle som Clementine alvorligt og forsøgte at træffe de valg som jeg tror en pige i hendes alder ville træffe i den svære situation hun befinder sig i. PEGI på 18 med ikoner for vold og grimt sprog.

Spillet kan bedst sammenlignes med første sæson The walking dead (Xbox 360), men der er sket forbedringer med spillets game-engine.


Bibliotekernes vurdering

d. 22. okt. 2014

af

af

Finn Christiansen

d. 22. okt. 2014

Hele første sæson af den roste The Walking Dead-serie. Du spiller den drabssigtede Lee Everett, der kæmper for overlevelse midt i zombie-apokalypsen. For unge fra 15 år og voksne.

The walking dead-følgetonen bygger på tegneserien og tv-serien af samme navn. Genren er et adventurespil, hvor de valg man foretager, har afgørende betydning for den videre handling. Den historiemæssige ramme er survival horror, for verden er i kaos efter spredningen af en grusom virus, der gør at døde genopstår som kødædende zombier. Historiens fokus ligger på relationerne mellem de overlevende - og ikke så meget på kampen mod zombierne.

Spillet er stort set identisk med The walking dead (PS3). Nærværende version har dog en anelse bedre grafik, som ligner tegneseriens streg utroligt godt. Vi får også en udmærket bonus-episode med, "400 days", som med fem nye hovedpersoner handler om apokalypsens første 400 dage. Kvaliteten af første sæsons fem episoder samt bonus-episoden er skyhøj. Den desperate stemning og de hjerteskærende dilemmaer gør det til en fantastisk intens oplevelse, også selvom spillets tempo og sværhedsgrad kan magtes af alle. PEGI: 18 og ikoner for grafisk vold og grimt sprog.

The walking dead - survival instinctThe last of us remastered er en mindre vellykket shooter med tv-serien som forlæg. The last of us remastered er fremragende survival horror i samme dystre stemningThe walking dead - survival instinct er en mindre vellykket shooter med tv-serien som forlæg. er fremragende survival horror i samme dystre stemning.


Bibliotekernes vurdering

d. 22. okt. 2014

af

af

Finn Christiansen

d. 22. okt. 2014

The Walking Dead-seriens anden sæson, hvor du spiller den 11-årige pige Clementine. Du fryser og er sulten, men din omverden er fyldt med zombier, som æder de levende - og de levende kan du ikke stole på. Du skal træffe skæbnesvangre beslutninger - og hver af dem kan blive din sidste! For unge fra 15 år og voksne.

Her er The walking dead-seriens komplette anden sæson - dvs. fem episoder. Serien bygger på tegneserien og tv-serien af samme navn. Historien starter et par måneder efter handlingen i første sæson. Hovedpersonen er nu den 11-årige pige Clementine, der også var med i sæson 1. Nye personer støder til gennem episoderne, hvilket fører til nye umulige dilemmaer, som Clementine skal vælge side i. Beslutninger, der skal tages på kort tid og som har afgørende betydning for historiens forløb og udvikling. Sprog: engelsk.

Første sæson af spillet var en uafrystelig og uforglemmelig oplevelse, og anden sæson fortsætter på samme høje niveau. Fortællingen om de desperate overlevende er endnu engang gribende, frastødende og uimodståelig. Sværhedsgraden ligger i valgene - for tempoet er lavt og ingen tekniske færdigheder kræves. Grafikken er simpel, men effektiv. Om fortællingens høje kvalitet holder hele vejen gennem de fem episoder, kan nok diskuteres - men sæsonen slutter lige så fantastisk som den starter. PEGI: 18 og ikoner for grafisk vold og grimt sprog.

Første sæson The walking deadThe last of us remastered ligner naturligvis meget, samt The last of us remastered som er survival horror i samme dystre stemningFørste sæson The walking dead ligner naturligvis meget, samt som er survival horror i samme dystre stemning.


Bibliotekernes vurdering

d. 13. maj 2013

af

af

Knud-Henrik Bentzen

d. 13. maj 2013

PS3, Xbox 360. Det er altid med blandede følelser at man sætter et spil med film- eller tv-forlæg i maskinen. Historien viser jo at bekymringen er velbegrundet. Heldigvis tager man i dette spil udgangspunkt i tegneserien som har ført til den populære tv-serie. Alle sejl er sat til for at nå seriens niveau. Det når spillet, og mere til! Pegi er 18 med ikon for vold og sprog. Derfor 15+ på bibliotekerne.

The walking dead er en interaktiv historiefortælling på 5 kapitler af højeste niveau. Ens tilstedeværelse er i form af den dømte morder Lee Everett som er på vej til fængslet, og turen går naturligvis ikke som forventet. For mange år siden udkom der en række fantasy-bøger, hvori læseren selv skulle vælge historiens udfald. Det er lidt det samme der foregår her, men man er tvunget til at foretage sine valg på tid, hvilket skaber en intensitet der er uhørt i adventurespil.

Der er klassiske adventure-elementer til stede, men intet ligner The walking dead. Unik oplevelse som heller ikke bør sammenlignes med andre zombiespil.

The walking dead er et must. Historie, stemning, følelsesmæssig indlevelse og hele den sublime tekniske side går op i en højere enhed. Det skal købes! En af de vigtigste titler i det sidste års tid.


Gameplay

Årg. 20, nr. 7 (2014)

af

af

Thomas Berger

Årg. 20, nr. 7 (2014)


Gameplay

Årg. 20, nr. 2 (2014)

af

af

Thomas Berger

Årg. 20, nr. 2 (2014)


Gameplay

Årg. 20, nr. 5 (2014)

af

af

Thomas Berger

Årg. 20, nr. 5 (2014)