"44-årige Rhiannon Giddens' operatrænede stemme har en utrolig spændvidde, og sammen med sin nye partner, den italiensk-irske multiinstrumentalist Francesco Turrisi, fortolker hun blandt andet 'I Shall Not Be Moved', en salme fra 1908, som alle de store (...) har sunget. Ny luft pustes også i 'Amazing Grace', sidste nummer på albummet 'They're Calling Me Home', som rangerer blandt forårets bedste bud på spirituel musik ... Giddens' banjo - hun spiller drøngodt - er en kopi af et instrument fra 1850'erne, fortalte den historiebevidste kunstner under en koncert i Aarhus i 2015 ... I hendes rootsmusik smeltes forskellige tider og traditioner sammen. Sådan går det, når man har et hjem i både amerikanske North Carolina og irske Limerick".