Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Thit holder fest


Beskrivelse


Alba bliver 7 år. Men Albas mor og far tænker kun på at købe øl. Så får Thit en god ide. De kan holde Albas fødselsdag oppe på loftet. Men da festen skal holdes, kommer der ingen gæster. Hvordan kan Thit gøre Alba glad igen?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. mar. 2017

af

af

Pia Gunilla Park

d. 2. mar. 2017

Alba og Thit vil fejre Albas fødselsdag oppe på loftet. De pynter op, laver invitationer og glæder sig meget. Men der kommer ikke en eneste gæst og Alba bliver rigtig ked af det. Hvad kan Thit gøre for at hjælpe Alba? For 6-8-årige.

"Thit holder fest" hører til serien "Dingo. Venskab" og er femte bog om Thit. Sværhedsgraden er lix 8. Historien handler om Thits veninde Alba, som bor hos sin mor og far som tit drikker sig fulde. Thits mor giver Thit og Alba lov til at arrangere en fødselsdagsfest for Alba. Men klassens stærke pige, Helga, synes hun er for fin til at være med til Albas fest, så ingen af de andre piger tør dukke op, for det er Helga der styrer klassen. Alba bliver ulykkelig og såret og trækker sig fra Thit. Men så tager Thit og Thits mor affære.

Det er en meget stærk, velskrevet og alvorlig historie om omsorgssvigt, venskab og mobning. Thit og hendes mors store overskud og kærlighed til Alba går lige i hjertet og åbner for snakken om at turde handle, når man kan se, at andre har brug for kærlighed og hjælp. Historien er flot støttet af Lilian Brøggers dejlige billeder.

Andre alvorlige letlæste bøger om svigt og ensomhed findes i de andre bøger om Thit i "Dingo. Venskab". For de lidt ældre kan anbefales Karen Marie Guldagers serie om drengen Frantz fra "Carlsens stribede" og "Frøken Ignora i vandtårnet".