Bøger / skønlitteratur / roman

Thomas


Beskrivelse


Den unge danske teologistuderende Thomas rejser til Firenze i slutningen af 1400-tallet, hvor han både oplever kærligheden og en religiøs vækkelse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. maj 2003

af

af

Winni Thorup

d. 9. maj 2003

Bogens bagside angiver såvel titel som en slags undertitel "Thomas - og meningen med livet". Der er tale om en speciel litterær genre, den religiøse, nærmere bestemt den kristne. Speciel fordi budskabet er det essentielle fremfor det stilistiske og det sproglige. På trods af et temmelig stift og skematisk sprog uden ret meget historisk (vi befinder os i slutningen af 1400-tallet) krydderi, synes jeg ikke historien er uinteressant. Den unge dansker Thomas ankommer til Firenze efter at have studeret teologi i Paris. Han hvirvles nu ind i byens urolige liv, hvor pesten går hånd i hånd med politiske stridigheder og byens moralske forfald. Medici'erne er smidt ud af byen og dominikanermunken Savonarola får stor religiøs betydning for ikke bare Firenze men også for vor hovedperson. Han oplever kærligheden og han vækkes religiøst. Han fristes sågar af djævelen og bliver vidne til byens hor og "eksesser", men åbner sig for lyset og finder sit rette liv. Jeg tror ikke bogens læsere skal findes blandt de som holder af historiske romaner, men som en kristen vækkelsesfortælling på en interessant historisk baggrund, kan den muligvis finde læsere.



Informationer og udgaver