Animationsfilm, for børn fra 7 år, i en humoristisk tone, er højt gearet "falde-på-halen" underholdning.
Filmen er tysk-islandsk produceret. Instruktøren, Óskar Jónasson, af denne film er bredt favnende, både som producer, instruktør og forfatter, han har senest skrevet manuskript til en anden international Hollywood produktion, Contraband, med Mark Wahlberg, for voksne. I denne film er Thor en almindelig smedelærling, som søn af Odin. Mjølner, det mest magtfulde våben, ender hos Thor, men underverdenens dronning er netop gået i gang med at overtage magten. Den unge Thor drømmer om at blive kriger og helt, mens en hær af jætter jager ham og hans venner. De danske stemmer fungerer, og der er fine præstationer af Andreas Jensen, Nis Bank-Mikkelsen og Ellen Hillingsøe. Scenografien og tidsbilledet i forhold til vikingetiden, og i forhold til mine forventninger, er her blødt meget op, og Thor og co. møder her selvfølgeligt den midteuropæiske eventyrverden. Figurerne er karikerede, men der er et vist fundament af den nordiske mytologi tilsat velproduceret computeranimeret underholdning.
Filmen fra 1986 Valhalla for samme målgruppe baseret på Peter Madsens tegneserie, vil nok i mange sammenhænge være min personlige favorit af de to film, men dette er en underholdende mainstream international produktion, som fungerer indenfor den ramme.
Det er velproduceret og højt gearet underholdning baseret på den nordiske mytologi og blandet lidt op med den midteuropæiske eventyrverden.