Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Thors hammer


Beskrivelse


Fantasy. Magnus Chase og hans venner skal finde guden Thors forsvundne hammer, Mjølner. Får Thor ikke sin hammer tilbage, vil både menneskenes og gudernes verden være i fare for at gå under. Desværre tyder alt på, at de er nødt til at søge hjælp hos gudernes værste fjende, den snedige og upålidelige jætte, Loke.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. apr. 2017

af

af

Vera Hollerup

d. 27. apr. 2017

Spændende og supercool bog for 12-16-årige om Magnus Chases vilde færd gennem flere forskellige verdener for at finde den nordiske gud, Thors forsvundne hammer.

2. bind i serien "Magnus Chase og de nordiske guder". I 1. bind skulle den unge Magnus Chase finde et eftertragtet sværd. Denne gang skal han finde guden Thors hammer, Mjølner, som er forsvundet, og det er ikke første gang, at tordenguden har mistet sit kraftige og magtfulde våben. Magnus og hans venner kommer vidt omkring i mange af den nordiske mytologis 9 verdener. Det er utroligt vigtigt at fremskaffe Thors Hammer, for ellers er menneskenes verden forsvarsløs over for jætternes angreb. Men Magnus er nødt til at søge hjælp hos jætten Loke. Men Loke har sin pris, og man kan ikke stole på ham. Det er Magnus selv, der beretter historien.

Bogen er dødspændende og proppet med action, drama samt en meget cool og ironisk humor. Gudernes by, Valhal trives i bedste velgående med alle de gamle ritualer og fænomener; men den er også blevet opdateret med avanceret elektronik og internet, og det kommer der mange sjove situationer ud af. Ud over underholdning får læseren også en masse viden om nordisk mytologi. Handlingen bevæger sig fra det ene sted til det andet, og tempoet er forrygende. Fantastisk god underholdning.

Man bør også læse Rick Riordans andre serier om fx græsk mytologi: "Percy Jackson & olymperne" og "Olympens helte". Herfra skal også anbefales Philip Kerrs fantasyserie "Lampens børn".


litteratursiden.dk

d. 20. juni 2017

af

af

Arne Larsen

d. 20. juni 2017

De nordiske guder hitter igen. Anden del af den hæsblæsende serie om Magnus og hans oplevelser blandt de nordiske guder byder på ultimativ underholdning for store børn. Rick Riordan, som har en lang r...