Bøger / skønlitteratur til børn / digte

Thorsteins rim


Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. sep. 2001

af

af

Lis Mikkelsen (skole)

d. 6. sep. 2001

En tyk, flot, lakrød rimbog med glittet papir og masser af illustrationer er Thorstein Thomsens opsigtsvækkende 25-års jubilæumsgave til sig selv. Og hvilken bog! Forfatteren kalder selv sine rim for meningsbærende rim, og han har opdelt rimene i 12 afsnit efter indhold. Nogle af rimene er kendt fra tidligere samlinger fx Strit, der ikke ku' li' skidt (1991) og Katterim (99/17), men der er også nye veloplagte digte der falder lige i munden og ofte har en overraskende pointe. Bogen er en perle at have stående i klassen hvis man skal arbejde med rim og remser. Der er opslagsdigte til enhver lejlighed. Rimformerne er meget afvekslende, og de fleste er en nydelse at læse op. Især synes jeg kattedigtene er indtagende og præcise, men det kan være lidt af en smagssag. Der er formdigte og gåder som forfatteren ikke giver tungnemme læsere svaret på. Pia Dalsgaard har illustreret denne som tidligere samlinger med tegninger der understreger og udbygger digtene. Bogen kan bruges fra 0.-10. kl. til arbejde i klassen og til almindelig fornøjelse.


Bibliotekernes vurdering

d. 6. sep. 2001

af

af

Lis Eriksen

d. 6. sep. 2001

Faktisk har Thorstein Thomsen nu i 25 år beriget børnebogshylder med sin forfattervirksomhed og for børnerimenes vedkommende igennem 20 år. Denne bog fremstår som en smuk og gedigen "jubilæumsudgave". De medtagne rim er et rigt udvalg fra rimsamlingerne igennem tiden, som forfatteren selv udtrykker det, så er det meningsbærende rim - ikke vrøvlerim. Rimene er inddelte i emner som: Børn, gys og gru, skolen, naturen, katte, voksne, årstiderne... En fin måde at strukturere på uden at tage den umiddelbare oplevelse af rimene fra læserne. Pia Dalsgaards tegninger er meget velvalgte i forhold til rimene - de er udtryksfulde og fulde af humor. Forrest i bogen er en "lækker" indholdsfortegnelse også med små illustrationer, derefter følger et forord skrevet af "en anden"... (forfatterens lune springer allerede i øjnene). I øvrigt er bagsideteksten forordet om igen, og da den er en hyldest til forfatteren pirrer den læseren! Bogens omslag er helt postkasserødt og med en herligt slumrende skoledreng i front på forsiden. Rimsamlingen er velplaceret blandt bøgerne for "større børn" og her vil den fornøje danske rimelskere - store som små.


Folkeskolen

Årg. 119, nr. 7 (2002)

af

af

Birgit Christensen

Årg. 119, nr. 7 (2002)