Ti, tyve, tredive

Bogen henvender sig til læsere, der ikke efterspørger ligefrem og fortløbende handling, men gerne dykker ned i tankestrømme og poetisk sprog.

Per Bloch er musiker og performancekunstner med pseudonymet Peerish. Samtidigt med denne velskrevne skønlitterære debut udgiver han albummet Mezzosphere. Romanens hovedperson er Eddie, der som ung mand tænker tilbage på sin barndom og husker episoder og begivenheder. Det sker i en lang række små kapitler, hvor man springer i tid, sted og fortællesynsvinkel, så det varer lidt, inden man som læser bliver fortrolig med bogens opbygning. Eddie ønsker med erindringsarbejdet at gøre sig fri af sin fortid og komme videre med sit liv, og meget tyder på, at det lykkes ham. Eddies opvækst præges særligt af forældrenes skilsmisse, som måske er en af årsagerne til, at han lever i sin egen verden, hvor virkelighed og fantasi kan være svære at skelne. Det lykkes Per Bloch sprogligt fornemt at fange den tilstand af usikkerhed, som Eddie er fanget i. Forsiden er smuk dybblå, og bagsideteksten god og dækkende for indholdet.

Blochs bog om en fortabt barndom kan måske minde om Jon Fosse eller Roy Jacobsen, hvis skrivestil dog er en helt anden. Her kan en sammenligning med Josefine Klougarts Stigninger og fald måske give et indtryk af sproget.

Per Blochs vellykkede debutbog vil appellere til læsere, der gerne læser eftertænksomme og langsomme romaner.

Læs hele vurderingen