Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Tibetanske folkeeventyr


Beskrivelse


Eventyrbog med tibetanske folkeeventyr, hvor medlidenhed ofte er handlingens vendepunkt. For alle, såvel børn som voksne, med interesse for en god fortælling fra en fjern kultur.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. okt. 2022

af

af

Hamide Kara

d. 7. okt. 2022

Eventyrbog med tibetanske folkeeventyr, hvor medlidenhed ofte er handlingens vendepunkt. For alle, såvel børn som voksne, med interesse for en god fortælling fra en fjern kultur.

Dansk Selskab for Tibetansk Kultur, som er en politisk uafhængig og humanitær hjælpeorganisation, blev stiftet i 1985 og arbejder for at fremme kendskabet til og bevarelse af tibetansk kultur. Bogen, som er en samling af tibetanske folkeeventyr, er oversat af Jens Kornerup Walter, som samtidig er forfatter til værkets introduktion, forord, noter og tekst på bagsiden. Bogen indeholder eventyr som "De tre søstre", "Ministersønnens eventyr", "Den gamle fårehyrdes lykke", "Stenløven, der åbnede munden", "Frøen og prinsessen" mv. Eventyrene er et udvalg af dem, som er indsamlet af antropolog Norbu Chophel i 1970'erne og 1980'erne, for at bevare dele af Tibets mundtlige fortælletradition. Om de tibetanske folkeeventyr skriver Walter, at de adskiller sig på punkter, som er særegne for tibetansk kultur. Det frie og nøjsomme liv på den tibetansk højslette er baggrunden for eventyrernes handling. Bogens tegninger er lavet af Tashi Namgail, en af de få kunstnere, der blander tibetansk thangkha-malning med moderne ekspressionisme.

Bogen med de farverige illustrationer er et læseværdigt og godt supplement til andre eventyr fra fjerne egne. Man indvies i den buddhistiske tilgang med fx karma og ligeså i kvinders særlige styrke og status.

En tilsvarende titel er: Tigerens nat.