Tid mellem kronblade

Coronakrisen formidlet i indadvendte, tankefulde digte. Til læsere af eksperimenterede poesi.

Samling af digte med et jegs oplevelser under coronanedlukningen. Digtene falder i tre dele. Første del beskriver tiden fra marts til juni 2020 med daterede digte, mens de udaterede digte i anden del beskriver tiden fra juni til december 2020. Sidste del beskriver hændelser fra 2021. Ofte indledes der med en registrering af et fænomen i yderverdenen, der så trækkes indad i jeg'ets (filosoferende / følende / sansende) inderverden. Temaerne skifter og ofte zoomes der ind på det ensomme menneske overfor samfundet: "Det samfund, du ønskede skulle se dig, / ser dig nu". Andre gange er det abstrakter som tid og rum, sprog overfor virkelighed, by og trafik, relationen mellem mennesker m.m. Forsideillustrationen er et maleri, som forfatteren selv har lavet.

Sproget er indadvendt og kommer fra det corona-isolerede jeg, der kigger ud på verden. Bevægelsen fra den objektive til den subjektive virkelighed er relativt konstant i digtene. Alligevel efterlades man med et lettere strittende indtryk efter endt læsning.

For flere coronadigte, der hjælper os med at huske coronakrisen, se bl.a. Claus Ankersens vilde Dansen om pigkuglenJeg vil ikke tilbage. For en mere eksplicit autofiktiv udlægning se Caspar Erics fine Jeg vil ikke tilbageFor flere coronadigte, der hjælper os med at huske coronakrisen, se bl.a. Claus Ankersens vilde Dansen om pigkuglen. For en mere eksplicit autofiktiv udlægning se Caspar Erics fine .

Læs hele vurderingen