Tiden efter

Filmen henvender sig til et bredt publikum, både mænd og kvinder, yngre og ældre. Flere vil sikkert kunne huske filmen, som fik god omtale, da den blev vist i biograferne. Filmen kunne fx være en del af et tema om (forældre og) sorg.

En morgen kører en skolebus galt, og 20 børn mister livet. Forældrene i det lille samfund rammes alle af sorgen, men tackler den meget forskelligt. En lokal advokat forsøger at dulme smerten over tabet af sin egen datter, der er narkoman og smittet med hiv, ved at opfordre forældrene til at lægge sag an. En pige, der er den eneste overlevende ud over den ellers vellidte chauffør, bliver kronvidne i sagen. Hun peger på chaufføren som den ansvarlige, og det sætter gang i snakken og spekulationerne i den lille by. Instruktøren Atom Egoyan har en række film bag sig, senest thrilleren Chloe, 2009.

Forældrenes sorg og måden hvorpå de tackler sorgen er et omdrejningspunkt i filmen og er tidligere set behandlet på lignende vis i film som Babel, 2006 og Mystic river, 2003.

Det er en stærk film om at miste og om den kærlighed forældre har til deres børn uanset, hvad der sker. Filmen behandler fint den opløsning, som sorg kan medføre, og beskrive egentlig ret stilfærdigt, hvordan de eksisterende strukturer i det lille samfund smuldrer. Det er en film, som sikkert vil blive set af bibliotekets brugere.

Læs hele vurderingen