Tidens uven : et klip

Titlen på Adil Erdems anden digtsamling er et billede hentet fra et af de eventyr hans mormor fortalte ham som barn. Teksterne tematiserer da også hvordan det som kurder opleves at være ikke blot tidens, men også historiens uven, udsat for politisk undertrykkelse gennem århundreder. Her fortælles mest om, "hvor meget barskere virkeligheden er end eventyr", hvadenten det drejer sig om at blive forfulgt og udsat for tortur i Tyrkiet, eller som politisk flygtning i Danmark at skulle tilegne sig en fremmed kulturs sproglige og sociale normer. AE's digte er mest vellykkede i de tilfælde, hvor de tager udgangspunkt i noget konkret, (som f.eks. i "Et klip" om forfatterens daglige arbejde med at undervise de fremmede i dansk sprog og kultur), mens andre tekster bliver stikkende i det lidt for retoriske eller postulerede. Her låses - på trods af forfatterens sympatiske budskab - ikke blot betydningen, men også sproget fast, og man savner den overraskende synsvinkel på stoffet, eller det vrid i sproget, som sætter ord og betydninger i bevægelse. Det er tydeligvis også AE's intention, men intentioner og holdninger alene gør det ikke, når det er poesi det drejer sig om.

Læs hele vurderingen