"Den 48-årige amerikaner (...) svajer over mod den amerikanske folk. Og det giver i de bedste sange plads til noget næsten hymnisk. Det kan opfattes som en retræte at slukke for forstærkerne (selv om elguitaren en gang imellem vrisser ovre i hjørnet), men det kan også bare høres som en forstærket evne til at forstå det lavmælte. Mascis' stemme var fra begyndelsen et nervøst, skingert knækbrød, og den resonerede sgu direkte i mindst én teenageknægts mindreværdskompleks. Men på Tied To A Star er det en mere skønsyngende falset og en mere ru selvsikkerhed i normallejet, der trænger igennem forsvarsværkerne med sin benovelse over livets given og tagen. Nogle gange er sangene lidt for dovent svungne, men ofte lyser de med en indre, øm pustet glød".