Tigerdrottningen

"Albummet, der er blevet til i Los Angeles, har i flere af sine diskopoppede toner for meget overproduceret La La Land-lyd over sig, som f.eks. Svart Snö, Godhet og især Din Enda Vän, der er lige så lidet opsigtsvækkende som de seneste års Coldplay-singler. Midt i al den overlæssede vellyd savner gamle Kent-puritanere ikke kun guitarrocken, men også den sammenbidte electro-lyd, der udgjorde berlineralbummet Röd. Selvom det sine steder er ved at stejle i storslåethed, så er det altid forankret i Bergs jordnære og samtidskritiske tekster, der simpelthen ikke findes magen til i nutidig popmusik".

"Albummet, der er blevet til i Los Angeles, har i flere af sine diskopoppede toner for meget overproduceret La La Land-lyd over sig, som f.eks. Svart Snö, Godhet og især Din Enda Vän, der er lige så lidet opsigtsvækkende som de seneste års Coldplay-singler. Midt i al den overlæssede vellyd savner gamle Kent-puritanere ikke kun guitarrocken, men også den sammenbidte electro-lyd, der udgjorde berlineralbummet Röd. Selvom det sine steder er ved at stejle i storslåethed, så er det altid forankret i Bergs jordnære og samtidskritiske tekster, der simpelthen ikke findes magen til i nutidig popmusik".

"For at holde af Kent (og holde Joakim Berg ud) skal man købe den melodramatiske præmis. Ellers er det bare et skabagtigt band, der aldrig døde i deres teenageår, men bare reproducerer smerten som midtlivskrise. Men denne gang gør Kent det lettere at lade sig overvælde, ikke mindst i kraft af netop 44-årige Bergs begsorte drømmesyner. Han synger et sted, at »altt finns i musiken/der är den som integrerar fantasin med verkligheten«, et andet, at han flygter ind i musikken, »den enda plats där jag är jag«. Det er nu ikke i musikken, men i sproget, at Berg og Kent træder i karakter på 'Tigerdrottningen'. Katarsisformlen er for ensformig, men når de sydende gloser falde ned over det kriseramte Sverige, gør det en forskel".

Læs anmeldelse

"Kent kalder sig gerne for »Sveriges största rockband«. Men de er efterhånden i lige så høj grad et popband, og de 1980ertonede popperier, der blev indvarslet med 2009-albummet »Röd«, er også til stede på »Tigerdrottningen«. Det er dog ikke den rendyrkede pop, der er Kents største styrke, heller ikke i denne omgang, men derimod den store melodiske og lyrisk smældende sang, der nok besidder en vis popsensibilitet, men hviler på rockens solide fundament".

Læs anmeldelse

"Kent kalder sig gerne for »Sveriges största rockband«. Men de er efterhånden i lige så høj grad et popband, og de 1980ertonede popperier, der blev indvarslet med 2009-albummet »Röd«, er også til stede på »Tigerdrottningen«. Det er dog ikke den rendyrkede pop, der er Kents største styrke, heller ikke i denne omgang, men derimod den store melodiske og lyrisk smældende sang, der nok besidder en vis popsensibilitet, men hviler på rockens solide fundament".

Læs anmeldelse

"For at holde af Kent (og holde Joakim Berg ud) skal man købe den melodramatiske præmis. Ellers er det bare et skabagtigt band, der aldrig døde i deres teenageår, men bare reproducerer smerten som midtlivskrise. Men denne gang gør Kent det lettere at lade sig overvælde, ikke mindst i kraft af netop 44-årige Bergs begsorte drømmesyner. Han synger et sted, at »altt finns i musiken/der är den som integrerar fantasin med verkligheten«, et andet, at han flygter ind i musikken, »den enda plats där jag är jag«. Det er nu ikke i musikken, men i sproget, at Berg og Kent træder i karakter på 'Tigerdrottningen'. Katarsisformlen er for ensformig, men når de sydende gloser falde ned over det kriseramte Sverige, gør det en forskel".

Læs anmeldelse