Bøger / faglitteratur / dagbøger

Til Anders : en fars dagbog


Beskrivelse


En fars beretning om en ni måneders periode i 1995, fra 10-årige Anders fik konstateret leukæmi og frem til hans død.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. maj 1997

af

af

Lis Pedersen

d. 6. maj 1997

Jens Hatting er far til Anders, der i 1995 døde af leukæmi, 10 år gammel. Da Anders blev syg, besluttede forældrene at skrive en dagbog, der skulle hjælpe dem selv og Anders, som fik læst op af den en gang imellem. Den er formet som et brev til Anders, starter ved hans første indlæggelse og slutter med hans begravelse 10 måneder senere. Det er en skrap behandling Anders gennemgår i Ålborg og på Rigshospitalet, og det er imponerende, hvor flot han klarer den. Ligeledes faderens optimisme, der i starten virker ægte, men den klinger mere falsk som tiden går. Derimod er hans støtte til Anders og hans beundring af drengens evne til at medvirke til behandlingen ægte hele vejen igennem. Det er en smuk og bevægende beretning, der adskiller sig fra andre lignende beretninger ved at være henvendt til barnet. Overlæge Steen Rosthøj fra Ålborg Sygehus Nord fulgte Anders fra start til slut og han skriver forord om leukæmi og behandlingen. Den bedst sammenlignelige titel er Vibeke Spangsbergs Syv år for Thomas, 1994, som dog også indeholder hendes egne følelser og analyser under forløbet.