Summary: Bogen gennemgår den klassiske kildekritik i ajourført udgave, bl.a. med inspiration fra videnskabelige strømninger som hermeneutik og den sproglige vending. Bogen bygger på det såkaldt funktionelle kildesyn, hvor historikerens spørgsmål danner udgangspunkt for arbejdet med kilderne. Fremstillingen er holdt i et tilgængeligt sprog med mange konkrete eksempler. Kildekritik hører til historiefagets grundlæggende færdigheder og udgør en vigtig del af den faglige identitet. Ingen vil mene, at man som historiker kan klare sig med kildekritik alene - men uden går det i hvert fald slet ikke! Bogen er skrevet til studerende på grunduddannelsen, men henvender sig til alle, der i tværfaglig eller almen interesse stiller spørgsmålet: hvad er kildekritik?