Til : poesi

Fra en italiensk olivenlund skriver digteren Morten Søndergaard om at være til og til stede i alle livets faser alene eller sammen med sine nærmeste i en både poetisk og uforudsigelig verden, der trues med tilintetgørelse af både hede og epidemier. For læsere af moderne lyrik.

Morten Søndergaard (f. 1964) udtrykker i digtene sin kærlighed til det skrevne ord. Fx at han i skolebiblioteket, som den urolige elev, han var, fandt en indre ro i og fortrolighed til litteraturen: "Her kunne man være". Digtene breder sig også over temaer som fx erkendelse, at bestå, til død og genfødsel fx i form af kartoffeldyrkning: "Af jord er vi kommet/synger kartoflerne". Et gennemgående tema er bekymringen for klimaet og en brandfarlig natur, der både er angstprovokerende og alligevel fyldt at poesi: "(...) mens flammeskrift brændende formulerer alt".

"Jeg skyller bladene rene for aske/(...)/fra skovbranden der er i gang/på den anden side af dalen/og et firben slikker en vanddråbe/af et blomkålsblad/". Den nærværende og enkle poetiske tone skaber en fantastisk stemning, der efterlader stærke billeder og indtryk, uanset om det gælder beskrivelser af fortiden, nutiden eller fremtiden. Digtene er åbne og ærlige, og stråler af begejstring til det danske sprog. Trods at digtene ofte fremstår afrundede, er der rig plads til forundring og fortolkning. Absolut velegnet til læsekredse og guidede fælleslæsninger.

Den klimamæssige tematik kan også læses i Theis Ørntofts Digte 2014.

Læs hele vurderingen