Til Sibirien

Romanen er den norske forfatters første på dansk og den blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. Den udkom på norsk i 1996, og som kritikken lød, er den så smukt skrevet, at det er til at græde over. Sproget er realistisk og nøgternt, krystalklart som de vintre forfatteren fremtryller og strømmende som det vand, der repræsenterer udlængslen og mulighederne. Et lille nordjysk samfund i 30'erne og 40'erne danner rammen om den navnløse fortæller og hendes bror Jesper. I en ganske lille sætning en tredjedel inde i bogen, skriver fortælleren, at hun nu er 60 år, og at hendes tilværelses holdepunkt, Jesper døde som ung. Det er karakteristisk, at det er det u- eller næppe sagte, som bærer betydningen. Omkring de to børn/unge flokkes et persongalleri, den dybt religiøse mor, faderen og hans sociale deroute, bedstefaderen, som til sidst ikke orker mere, landsforræderen Gestapo Jørgensen, helten og storsmugleren Ernst Bremer, spændende, vedkommende og lyslevende. Det er den rene stilistiske magi, en stor oplevelse.

Læs hele vurderingen

Stærk og gribende roman om Arvids mor fra Frederikshavn Her starter historien om Arvid Jansen, som er hovedperson i de fleste af Per Pettersons romaner, bl.a. ’Jeg forbander tidens flod’, som han modt...

Læs anmeldelse

En ældre kvinde fortæller historien om sit eget liv som barn og ung i tredverne og fyrrerne. Det er et tilbageblik med et vemodigt anstrøg. Forfatteren er norsk, men størstedelen af bogen foregår i en...

Læs anmeldelse