I mørket vokser skyggerne, og alt ser anderledes ud. Her belyses skygger og mørkes kulturhistoriske betydning for Japan, og en ny mørk verden åbner sig. Til læsere af filosofiske og kulturhistoriske essays.
Junichiro Tanizaki levede fra 1886-1965 og var en af Japans helt store forfattere. I "Til skyggernes pris" priser han japansk æstetik - især den del, der tager udgangspunkt i mørket. I gamle japanske huse byggede man med et meget bredt tagudhæng for at beskytte de sarte byggematerialer, fx papir, hvilket betød at der var meget mørkt i husene. JT skriver om hvad det ville have betydet hvis japanerne havde taget mere udgangspunkt i deres egen æstetik - mørket - og mindre i vestens æstetik - lyset. Udover dette essay rummer bogen et mindre essay om en helt særlig tatovør, og også denne tekst har den japanske æstetik i centrum. Efterord af arkitekt Alex Hummel Lee.
En lille, mørk perle af en bog som man læser for den særlige stemning, for det smukke sprog og for det helt særlige indblik i japansk æstetik og kulturhistorie.
Zen æstetik har også japansk æstetik som emne, men relaterer mere til zen og spiritualitet.