Bøger / faglitteratur / kogebøger

Tilbehøret først : bliv grønsaglig


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med forlagets 25 års jubilæum.

Opskrifter på grønsagsretter med udgangspunkt i hvad årstiden og grønthandleren kan tilbyde, med en beskrivelse af grønsagernes botaniske tilhørsforhold, hvordan de behandles og benyttes, samt hvad de passer bedst sammen med.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. maj 2002

af

af

Lone Krøgh

d. 14. maj 2002

Kogebog om grønsager som tilbehør og ikke så meget om kødet eller fisken. Forfatterne er ivrige køkkenskrivere privat, og bogen er udtryk for deres aktuelle favoritretter, hvor årstidens grønsager er i højsædet. Bogen er inddelt efter de forskellige grønsagstyper; blade og stængler - rodfrugter - agurk, squash, græskar - frugtgrønsager - blomstergrønsager - bladgrønsager - salatplanter - kål - løg - stængelknolde - bønner, ærter og linser - korn og kornprodukt. Til sidst et par afsnit om retter med fisk og kød, hvor tilbehøret naturligvis er at finde i de foregående afsnit om grønsager. De enkelte opskrifter er forholdsvis nemme at gå til, og de forskellige tilberedningsmetoder samt grundingredienser er behandlet i indledningen. Desværre er der ingen fotografier af det færdige tilbehør, kun af de rå grønsager, så man skal være i stand til at kunne forestille sig en ret ud fra teksten alene - det er ikke en bog, man bladrer i for det visuelle indtryk. Layoutmæssigt er opskrifterne sat med lige højremargen og meget korte sætninger, hvilket besværliggør læsningen noget. Bortset herfra er opskrifterne som sådan udmærkede og vil sikkert kunne udgøre fornyelse på mangt et middagsbord.