Bøger / faglitteratur / roman

Tiltræk miraklet : om det guddommelige og dig


Beskrivelse


I en række korte tekster polemiserer forfatteren imod stivnede religiøse ideologier - kristendommen i særdeleshed - og slår til lyd for en mere åben, fordomsfri tilgang til den spirituelle verden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Jytte Kjær Schou

2008

For spirituelt søgende mennesker, der ikke er fast forankret i dogmatisk kristendom.

Journalisten og forfatteren Poul Blak polemiserer veloplagt og bramfrit i et malende sprog imod stivnede religiøse ideologier, kristendommen i særdeleshed, og slår til lyd for en mere åben, fordomsfri tilgang til den spirituelle verden. I en kalejdoskopisk blanding angriber han den dogmatiske kristendom og dens skrifter og kommer med forskellige overvejelser over den metafysiske verden, og han underbygger sine synspunkter med en lang række citater fra forfattere, filosoffer, videnskabsmænd, ja selveste kronprinsen, m.fl.

Bogen er et forfriskende supplement til de mange andre bøger om spiritualitet med sin ligefremme, pågående, polemiske stil.

En meget personlig, velskrevet, ildfuld debatbog, der med fynd og klem gør op med den etablerede kristendom og plæderer for en mere fordomsfri udforskning af den metafysiske verden. Følger linjen fra forfatterens Løft låget - og tænk livet om, 2003 og vil tiltrække de samme lånere.