"[Sanborn] genforenes [her] med bassisten og ikke mindst produceren Marcus Miller, som var med til at sætte standarden på en række mega-sælgende Sanborn-plader i 1980erne ... Sanborn er (...) en af nutidens lettest genkendelige saxofon-stemmer. Han har finjusteret tonen undervejs, men ellers er der ikke sket meget de sidste 40 år. Som han præsenterer sin musik på denne plade, er det ud fra en David Sanborn-fans synspunkt meget vellykket. Han spiller egne numre, der er de mest anonyme. Michel Legrands Windmills Of Your Mind får behagelig vokal fra Randy Crawford, mens bandet leverer et lækkert, tilbagelænet groove. Spanish Joint fra D'Angelos neosoul-klassiker fra 2000, Voodoo, bliver næsten for smooth. Men igen, det er jo David Sanborn".