Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Time Riders - rovdyrenes tid

Del 2 af Time Riders

Beskrivelse


Liam, Maddy og Sal sendes ud på ny mission for Time Riders. Det sker efter at Maddy har åbnet et tidsvindue 65 år millioner tilbage i tiden, og Liam bliver sendt tilbage til de vilde rovdinosaurer.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. okt. 2013

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 25. okt. 2013

Det andet bind - af 9 planlagte - i science fiction-serien for børn og unge fra 12 år, og voksne kan også læse med. Omslag passer til bogens indhold.

Liam, Maddy og Sal sendes ud på ny mission for Time Riders. Det sker efter at Maddy har åbnet et tidsvindue 65 år millioner tilbage i tiden, og Liam bliver sendt tilbage til de vilde rovdinosaurer. Thrilleren handler om hvordan de får Liam tilbage uden at få de farlige dinosaurer med, og derved ændre på historiens gang. Der er 81 kapitler, som springer mellem 2026 og tilbage til 65 mio. f.Kr., og ind imellem er vi fx også i New York den 12. september 2001, altså dagen efter terrorangrebet 9/11, og også kort til San Francisco 1906, hvor der var et stort ødelæggende jordskælv. Fakta blandes med rigtig megen fiktion, og thriller-grebet fungerer fint. Flere kapitler ender nærmest med en cliff hanger, så man må læse starten på næste kapitel, for at få vide hvordan de kommer ud af situationen.

Klassisk science fiction som H.G.Wells: Tidsmaskinen er nok ideens oprindelse, og tv og film har brugt ideen flittigt, også i flere bøger for børn og unge, og i 2010 kom Palmas Tidskortet for voksne med direkte omdrejningspunkt i Wells' bog, og den kan også fint læses af de 15-16-årige. Der er også en del lighedspunkter med Kjetil Johnsens serie Den fjerde parallel, som henvender sig direkte til målgruppen.

En ferm skrevet fortsættelse i serien for læsere, der er interesseret i science fiction og tidsrejser.


Proxima

Nr. 99/100 (2014)

af

af

Niels Dalgaard

Nr. 99/100 (2014)