Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Timmy Taber - katten stjal mine bukser


Beskrivelse


Timmy og hans ulønnede praktikant, Portner-Jørgens nevø, kommer på sporet af en nedgravet skat på ferieøen Key West.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. sep. 2017

af

af

Martin W Hansen

d. 4. sep. 2017

Timmys mor har taget ham med på sin bryllupsrejse, og på øen ud for Floridas kyst er der både en skat at finde og muligvis også en snigmorder, der forsøger at få ram på ham. For de 8-12-årige der har læst de foregående bind i serien "Timmy Taber".

Dette er 6. bind i serien om Timmy Taber, der selv mener han er verdens bedste detektiv. Hans mor og "Portner-Jørgen" har taget ham med på deres bryllupsrejse - sandsyndligvis af frygt for, hvad der kunne ske hvis de ikke holdt øje med ham. Timmy selv har nok at se til på "ferien", for hans isbjørn er svømmet til Cuba, og det ser ikke ud til at den kommer tilbage, han har været tvunget til at tage en ulønnet praktikant til sig i sit detektivfirma (Portner-Jørgens nevø som er med på ferien), en kat har stjålet hans bukser i en berømt forfatters hjem, og så kommer han til at møde sin far for første gang.

Det er endnu et helt fantastisk bind i serien. Timmy er akkurat så verdensfjern som tidligere, og alligevel formår forfatteren at få flettet et par ganske alvorlige emner ind undervejs. Så afgjort en af årets sjoveste bøger, og fans af serien vil være meget begejstrede.

Serien vil begejstre de der kunne lide Wimpy Kid. [Bind] 1 og Karmaboy - kometen og den onde numsekløeWimpy Kid. Bind 1 : Ikke en dagbogKarmaboy - kometen og den onde numsekløeSerien vil begejstre de der kunne lide Wimpy Kid. [Bind] 1 og .