Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Timmy Taber - se nu, hvad du har gjort

Del 2 af Timmy Taber

Beskrivelse


Timmy forsøger at deltage i en detektivkonkurrence for at vinde en masse penge, men næsten intet går som det skal. Især ikke, når ens isbjørn slet ikke vil samarbejde.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. feb. 2014

af

af

Martin W Hansen

d. 28. feb. 2014

Kan benyttes til højtlæsning fra ca. 5-6 år og til selvlæsning fra 8-12 år. Forsiden formidler sig selv til dem, der har læst seriens 1. bind.

Dette er forfatterens 2. historie om drengen Timmy, der mangler evnen til at se egne fejl, og som følge deraf har proklameret sig selv som det største geni i verden. I denne bog må Timmy endnu en gang forsvare sig og sit detektivfirmas rygte mod Ondskaben Selv, nævenyttige klienter og uforstående mødre - for ikke at tale om den meget forelskede Tildes tilnærmelser. Forfatteren fortsætter direkte handlingen fra den 1. bog, og det er stadig ret sjovt at følge Timmy Tabers absurde tilgang til verden omkring sig. Det er endnu en gang forfatteren selv, der leverer alle illustrationer til teksten, der er mange og de er i samme, fine kvalitet som i det 1. bind.

Det er en titel, der læseteknisk lægger sig imellem Kaptajn Underhyler og Wimpy kid, men vil tiltale samme målgruppe.

En virkelig sjov efterfølger, der fortsætter de skæve indfald fra seriens første bind.


Weekendavisen

d. 31. okt. 2014

af

af

Stine Reinholdt Hansen

d. 31. okt. 2014