Bøger / skønlitteratur til børn

Timo og Pico skal flytte


Beskrivelse


Billedbog. Drengen Timo og hans krammedyr Pico skal flytte til Espergærde. Dette afleder bekymrende tanker om alt det uvisse, der skal ske.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. okt. 2012

af

af

Rikke Skuldbøl Jakobsen

d. 5. okt. 2012

Billedbogen omhandler et svært tema: når man som barn skal flytte fra vante og trygge omgivelser. Målgruppen er de 4-7-årige. Temaet illustreres fint via titel og forsideillustration i Eva Erikssons velkendte streg.

Historien opleves gennem drengen Timo og hans krammedyr Pico, som skal flytte til Espergærde. Dette afleder bekymrende tanker og forestillinger om det uvisse. Slutningen er tryg, idet Timo og Pico det nye sted hurtigt får en ny veninde, som også har et krammedyr. Illustrationerne er udtryksfulde og i vanlig sikker og genkendelig streg. Disse refererer ligeså sikkert som teksten historiens mange stemninger.

Der findes mange billedbøger, hvor emnet er at flytte - fx Nanna flytter og senest Familien von Hansen flytter.

En dejlig billedbog som trods dilemmaer og svære spørgsmål ender godt. Det er en fornøjelse at gå på opdagelse i Eva Erikssons dejlige illustrationer og Anke Wagners velskrevne tekst.



Informationer og udgaver