Film / fiktion til børn / tv-serier

Tinkas juleeventyr

Disc 3


Beskrivelse


En kontrakt mellem mennesker og nisser blev brudt for 100 år siden, og der er derfor ingen kontakt mellem de to verdener. Og dog! Pigen Tinka er både nisse og menneske, og det bliver dette 'halvmenneske', som tappert genskaber fred og fordragelighed mellem mennesker og nisser!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2019

af

af

Ulrich Breuning

d. 18. dec. 2019

Snarrådige og handlekraftige børn. Godtroende og velmenende voksne. Nisser og mennesker. Helte og hjælpere. Skurke og medløbere. TV2s julekalender 2017 kan samle familien (fra 7 år) omkring eventyr og fantasy, venskab og kærlighed.

En kontrakt mellem mennesker og nisser blev brudt, da et menneske for hundrede år siden stjal julestjernen, som er grundlaget for nissernes magi. I forbitrelse smadrede nisserne alle de spejle, som kan åbne portaler til menneskenes verden. Der er derfor ingen kontakt mellem menneskeverdenen og nisseland! Og dog! Der findes få spejlstumper gemt, og faktisk viser det sig, at pigen Tinka ikke kun er nisse, men også menneske. 'Halvmennesket' bliver hun hånligt kaldt af den sleske nissekronprins, som svigefuldt vil rane kongekronen. Men det bliver selv samme halvmenneske, som sammen med menneskedrengen Lasse finder julestjernen, afslører groteske misforståelser og genskaber fred og fordragelighed mellem mennesker og nisser!.

Anbefalelsesværdig, Robert-belønnet serie med veldefineret mytologisk univers og veldoseret spænding i alle afsnit. Fortsættes i TV2's 2019-julekalender "Tinka og kongespillet".

Rejser mellem forskellige verdener findes også i to ligeledes anbefalelsesværdige julekalendere: Jesus & JosefineTheo & den magiske talismanVølvens forbandelse og Theo & den magiske talisman. Instruktøren Mogens Hagedorn stod også bag børnefilmen Vølvens forbandelseRejser mellem forskellige verdener findes også i to ligeledes anbefalelsesværdige julekalendere: Jesus & Josefine og . Instruktøren Mogens Hagedorn stod også bag børnefilmen Vølvens forbandelseRejser mellem forskellige verdener findes også i to ligeledes anbefalelsesværdige julekalendere: Jesus & Josefine og Theo & den magiske talisman. Instruktøren Mogens Hagedorn stod også bag børnefilmen .