Bøger / skønlitteratur til børn

Tintin filmalbum


Beskrivelse


Tegneserie. Med billeder fra Steven Spielbergs film "Enhjørningens hemmelighed" fortælles historien om Tintin og Kaptajn Haddock, der finder et skattekort i et modelskib. En skattejagt begynder!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. aug. 2014

af

af

Michael Lindal Andersen

d. 12. aug. 2014

For især børn med en forkærlighed for Steven Spielbergs film Tintin og enhjørningens hemmelighed.

Tintin er en af verdens mest kendte og elskede tegneseriefigurer. Tegneserieskaberen bag, Hergé, er for længst død, så der kommer ikke flere nye albums med den eventyrlystne og godhjertede rapporter og hans gnavne og fordrukne kammerat, Kaptajn Haddock. Det har man så forsøgt at rode bod på med dette såkaldte "filmalbum", der fortæller historien fra filminstruktøren Steven Spielbergs afsindigt underholdende og computeranimerede film, der gik sin sejrsgang i biograferne for et par år siden. Albummet bruger tegneseriens æstetik komplet med talebobler, lydord osv. Billederne er taget direkte fra filmen, og det gør ikke de computerskabte billeder nogen tjenester, at de nu bliver præsenteret som stillestående billeder. Det ret statiske udseende gøres ikke bedre af, at alle billederne er placeret i næsten identiske, lidt for små rammer uden den store variation på siderne. En del af filmens charme, dynamik og humor er også gået tabt i "oversættelsen".

Det er ikke første gang, at en Tintin-film er blevet omdannet til tegneserie. Albummet Tintin og hajsøen brugte samme trick omend baseret på klassisk animerede billeder. Brugen af billeder i dette album minder mere om bøgerne om Ben 10.

Dette album når langt fra samme højder som Hergés klassikere, men der vil nok altid være udlån i et værk med navnet Tintin på forsiden.



Informationer og udgaver