Bøger / skønlitteratur til børn

Tirsdagskoen


Beskrivelse


Billedbog. Pigen Vera elsker tirsdagene, hvor man må tage en ting med i vuggestuen, og denne gang vælger hun sin ko. Men det er ikke nemt at have en klodset ko med i vuggestuen, så dagen bliver noget anderledes end normalt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. sep. 2014

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 1. sep. 2014

Billedbogen kan læses højt for børn på 3-5 år. Bogen kan lægge op til en snak om, hvad man laver i en vuggestue/børnehave og om at være anderledes.

Pigen Vera elsker tirsdage, hvor man må tage en ting med i vuggestuen, og denne gang vælger hun sin ko. Men det er ikke nemt at være en ko i en børnehave. Den kan ikke kravle i ribben, den synger for højt ved fællessang, og den spiser nogen af farverne. Først da børnene skal udenfor, føler koen sig bedre tilpas. Resten af dagen leger Vera indenfor med de andre børn, og koen er vist løbet sin vej. Billedbogen giver en sjov og fantasifuld vinkel på hverdagen i en daginstitution, ved at digte videre på, hvad der ville ske, hvis man tog noget meget usædvanligt med en dag. Bogen virker dog en lille smule uafsluttet, fordi man ikke finder ud af, hvor koen er blevet af. Målgruppen for bogen er nærmere børnehavebørn end vuggestuebørn ligesom Vera, da teksten er for svær til de alleryngste børn. Den svenske forfatter Daniel Edfeldt har ikke tidligere udgivet bøger på dansk, mens illustrator Bettina Johansson også har illustreret billedbogen Hunden der forsvandt, 2014. Illustrationerne er skønne, farverige og humoristiske akvareltegninger.

I Thydells billedbog Der er en gris i børnehaven, 2013, er det en gris, som skal prøve at begå sig i en børnehave, selvom det er svært.

En sjov hverdagsskildring, som nok skal få smilet frem hos de yngre læsere.



Informationer og udgaver