Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Titania. Bind 2 : Dødens skov


Beskrivelse


Guendolen rejser ned i De Mørke Miner for at redde sin søster og Dronning Titanias søn. Mange fælder er lagt ud for Guendolen, Nöel og de andre, og de falder i dem en efter en.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Torben Bråe Olesen

2008

Bogen egner sig til oplæsning for børn på 7-9 år, selvlæsning 9-12 år. Det vil nok især være piger, der finder historien. Kan også anbefales til skoler og institutioner der skal besøge Egeskov Slot, så er der i denne serie en historie til scenografien.

Dette er 2. bind af 5 bind, der tager udgangspunkt i Titanias plads, der nu står på Egeskov Slot, udlånt af Lego-fonden, der egentlig ejer det. Miniaturepaladset har britisk/irsk kongelig oprindelse, men er her rammen om en spændende historie. Forfatteren skriver på dansk, selvom navnet kunne antyde noget andet. Han laver også børnetv på DR, Shanes verden. Skrivestilen er lidt minimalistisk, den vælter sig ikke i sted og personbeskrivelser, og fungerer især på grund af dynamisk dialog. Smukt boghåndværk, smukke illustrationer på permen og flotte grønne skovvignetter øverst på venstresiderne mv. Omslag med guldtryk og fin bagsidetekst passer til indhold.

Bogen har udstyr der ligner Spiderwick fortællingerne, og ligner vel også lidt overordnet set tematisk og hvad struktur angår.

En god fortsættelse, hvor hidtidige læsere nok skal hænge på, og nye skal nok komme til og starte på serien.