Opdagelsen af Tut-ankh-Amons grav i 1922 vakte stor forundring over hele verden. For første gang kunne man åbne en kongegrav, der ikke var fuldstændigt tømt af gravrøvere. Bogen er engennemgang af, hvordan udgravningsarbejdet, der blev ledet af Howard Carter og lord Carnarvon, gik for sig. Bogen er en genudgivelse fra 1959 og er ligesom dengang udgivet sammen med På opdagelse iantikkens Grækenland, (dengang med titlen Troja), en bog om Schliemanns opdagelser. Det er en dramatiseret skildring af begivenhederne, og den minder mig mest om min barndoms læsning af Det Bedste.Persongalleriet er fremstillet meget stereotypt, og på trods af det spændende emne bliver bogen kedelig på grund af det »flade« sprog. I Bogens Verden stod dengang, at det er en »...fin bog forskolelæsestuen og for udlånet - både for store børn og voksne«. De 30 års forskel til i dag gør, at jeg ikke tror den fænger hos nogen, hverken barn eller voksen. Spændende er det derimod atsammenligne denne bog med ThomasHovings Opdagelsen af Tutankhamons grav, hvis undertitel: »den sandfærdige beretning om disse prægtige arkæologer med deres store lommer«, indikerer en noget merekritisk holdning til heltene i dette eventyr.