Greenes nye bog er nærmest en stor novelle, en kølig, letlæst historie i jeg-form. Den midaldrende fortæller, der er kontormand, møder og ægter overraskende og hurtigt den hovedrigetandpastaproducent doktor Fischers smukke, unge datter, der afsyr sin far, som er den egt. hovedperson. Han er i lige høj grad fuld af penge og foragt for alt og alle, hvad han tydeligtdemonstrerer ved nogle excentriske selskaber for en inderkreds af rige mennesker, hvis begær efter hans rige gaver er så stort, at de finder sig i alle hans ydmygelser, uforskammetheder og påfund.Fortælleren bliver inviteret med til to af disse groteske selskaber, ved det første skal gæsterne nedsvælge adskillige portioner kold havregrød for at få deres gaver, og ved det andet, hvorfortælleren er fyldt af sorg og selvmordstanker, fordi hans unge kone efter kort tids lykke er død ved en ulykke, har doktor Fischer fundet på en ny leg: hver af gæsterne kan trække en knallert,der enten indeholder en check på 2 mill. franceller en dødbringende bombe. Det er ikke så spændende, som det måske lyder, det er faktisk en lidt uvedkommende og kold historie om et totaltmisan-tropisk menneske, en lidt for lang novelle i Roald Dahl-stil. Lavere ex-tal end ellers hos G.
