Under ledelse af den norske statsminister Gro Harlem Brundtland har kommissionen under FN færdiggjort en omfattende rapport om de aktuelle globale miljøproblemer og om de langsigtedemiljøstrategier i såvel U- som I-lande. Analysen koncentrerer sig primært om de fælles globale udfordringer: Befolkningskontrollen og nye bosættelsesmønstre, fødevaresikkerhed og fødevareforsyning,bevaring af truede plante- og dyrearter, nye energiveje, nedsættelse af husholdnings- og industriforurening. Endvidere opstilles en langsigtet handlingsplan, som focuserer på større internationaltsamarbejde omkring miljøspørgsmål og på planer for et omstruktureret internationalt økonomisk samarbejdssystem. I selve teksten findes i blokke talmateriale, interviews m.m. til belysning afproblemerne. Der vil givet i den løbende miljødebat blive henvist til Brundtland-rapporten, som kan anvendes på lige fod med Brandt- og Palme-rapporten. Hovedsigtet med rapporten er at hævealmindelige menneskersforståelsesniveau og engagement i miljødebatten. Dette er lykkedes i et letlæseligt sprog.