Sidste år udkom af samme forfatter Oplev skoven : en aktivitetsbog. Den foreliggende er opbygget på samme måde: Første halvdel af bogen er tegninger og fotos - de fleste i farver-der visersituationer fra sø, dam og å, situationer, der enten blot informerer eller lægger op til opgaveløsninger. Denne del af bogen henvender sig til børnene. Anden del henvender sig til den voksne oggennemgår tegningerne side for side. Tekstsiderne henviser til tegnesiderne, men det omvendte er ikke tilfældet. Ideen med de delvis ordløse tegninger kikser ved det første dobbeltopslag visendeca. 12 børn i fuld aktivitet ved åen. Nogle gør det rette, mens andre foretager sig vanvittige ting. Det fremgår ikke af tegningen, hvad der er hvad. Hvis der ikke er en voksen på pletten til atlæse højt af side 44, kan det få katastrofale følger både for børnene og for naturen. Opgaverne, børnene stilles overfor, er iøvrigt ikke rimelige og forfatterens bemærkninger et par steder ("Deter frivilligt for børnene atopleve ædegildet") er malplaceret. Sproget er gennemgående dårligt. Skolebiblioteket har andet og bedre materiale om emnet. Den er beregnet til Bh.kl. til 4.-5. klasse.