Trods ændrede kostvaner gennem de seneste årtier står den ofte på kartofler rundt om i de danske hjem, og selvom vi ikke sætter tidligere tiders mængder til livs, skal ny inspiration værevelkommen. Egnet hertil er denne kogebog af engelsk oprindelse, hvor der med kartoflen som fællesnævner er samlet et utal af opskrifter fra hele verden og til alle formål: Forretter, salater(kartoffelsalat er andet og mere end den til frikadellerne), supper, tilbehør, hovedretter, bagte kartofler, desserter, bagværk, brød og vin. Ud over kartoflerne er de øvrige ingredienser så godtsom alle almindelige i det danske køkken, og med enkelte undtagelser kræves der ikke det store gastronomiske håndelag for at få et godt resultat ud af opskrifterne, hvad enten men vælger en afklassikerne eller kaster sig ud i noget mere eksotisk. Der er en del farvefotografier, register, særskilt register over vegetarretterne og en fortegnelse over opskrifter fra de enkelte lande. Enfin kogebog, der med sin fornyelseaf traditionen, er bredt anvendelig, og min eneste anke er det lidt uhåndterlige store format. Af beslægtede titler kan nævnes Grumme: Kartoffelmad (1978), Kiel:Kartoffelbogen (1982) og Recke: De bedste kartoffelretter (1984).