Den 8-årige Sebastian er syg. Han har leukæmi. En dag snubler han og bider sig i tungen, så det begynder at bløde. Det er på denne måde de voksne opdager sygdommen. Blodet er næsten ikke tilat standse igen. Han bliver indlagt til undersøgelse og behandling på stue sammen med en jævnaldrende pige, Nathalie. Hun har leverkræft. De to knytter et varmt venskab. Indlagt i den realistiskehandling er der en fantasihistorie om håblingerne. De bor i Håbets land. Det er nogle små grønne væsener med pels og glade øjne. De smiler altid. Håb indgår i handlingen, fordi han ønsker at hjælpeSebastian og senere Nathalie ved at sprede håb og humor. Bagest i bogen er der en syvejledning og et snitmønster, så man kan lave sin egen håbling Det er en barsk historie om en barsk sygdom, somvirker en tak mere ubarmhjertig, når børn får den. Tonen er forhåbningsfuld, det understreges af håblingens underholdende tilstedeværelse. Børnenes reaktioner er rammende beskrevet. Sygdommenpædagogisk forklaret. Menjeg savner en bedre motivering for, hvorfor det er nødvendigt at lide p.g.a. den kemoterapi, børnene gennemgår. Som det beskrives virker behandlingen ulidelig ogafskrækkende. Bogens spredte illustrationer af de syge børn har vittighedstegningens præg. En lil le optimistisk bog for de 7-12-årige (syge) børn og deres forældre.