Spil / computerspil

Scooby-Doo! - opgør i spøgelsesbyen


Beskrivelse


Adventurespil. Tag med Scooby-Doo og hans venner til det vilde vesten, hvor Fantomrytteren huserer! Løs mysteriet ved at finde ledetråde, løse opgaver og snakke med mistænkte personer.

Emneord


Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

af

af

Lone Rahbek Christensen

Cd-rom. Fans af hunden Scooby-Doo vil elske spillet Scooby-Doo!- opgør i spøgelsesbyen. Spillet er endnu et mysterium med de kendte figurer fra Scooby-Doo-tegnefilmene, og denne gang huserer et genfærd, "Fantomrytteren", i en forladt spøgelsesby. Spillet er et let adventurespil for børn, som skal efterforske mysteriet og analysere sig frem til den skyldige. For at løse mysteriet, skal man finde ledetråde og andre ting, løse små opgaver og snakke med 5 mistænkte personer. Det er indimellem nødvendigt at fodre Scooby-Doo med hundekiks for at lokke ham med. Kiksene optjenes i aktiviteter som fx "Kageduel", der kan prøves, når man har lyst. Der er 3 sværhedsgrader i spillet, og det letteste niveau vil kunne klares fra ca. 7 år uden hjælp af voksne. Spillet er relativt hurtigt gennemført (af en voksen!), men hvis man spiller det igen, ændres skurken og ledetrådene. Spillet er velegnet til yngre børn og kan med fordel spilles af hele familien sammen. Der er et begrænset antal scenarier at udforske, så barnet efterhånden kan huske, hvor de forskellige personer og genstande befinder sig, når de senere skal genfindes. Det er nemt at finde ting, som kan aktiveres, da pilen forvandles til en hundepote, og det bliver sagt undervejs, hvilke genstande, man skal lede efter. Spillet er tro mod tegnefilmenes univers og har bevaret humoren derfra. PEGI 3+ passer fint. Målgruppe fra 5-12 år. Sprog: dansk.