GG tilhører den gruppe ældre folkelige forfattere (Korch'erne, Gejlager, Anesen, Jensen Kjærgaard, Lars N.), som stadig læses af yngre og ældre lånere, og som aldrig rigtig har fået afløsere -og måske heller aldrig får det? GG skrev i alt 9 bøger, hvoraf denne fra 1962 er den sidste. Handl. udspilles i landsbyen Kvornum syd for Limfjorden i slutningen af forrige årh. med tilbageblik på1780'erne. Efter en langsom start samler fortællingerne om mennesker og tildragelser sig om Naomi og hendes triste skæbne: uægte barn, ulykkeligt forelsket og ligeså ulykkeligt gift og til slutdrevet ud i selvmordet af sladder og iscenesat ondskab, navnlig fra den missionske skrædder. Bogens anden hovedperson er sognets nye præst, som langt om længe finder ud af at smide alleforudfattede meninger over bord for at møde sognets beboere, som de er. Naomi og præsten er skildret forholdsvis nuanceret, de andre pers. er snarere typer. Mundtlig stil med mange gamle ord:kanske, tykkes, buden til sæde,kistelægsgilde. Historien er fortalt meget nøgternt, registrerende, uden sentimentalitet, men også uden lidenskab. En solid lidt træg bonderoman, som forklarer mig,hvorfor mine lånere vælger GG sidst blandt førnævnte gruppe.