I et canadisk charterfly med 56 passagerer opstår katastrofesituation, da flere af passagererne bliver alvorligt syge af en levnedsmiddelforgiftning forårsaget af en fiskeret, der bliver serveret om bord. De 2 piloter bukker også under for sygdommen og bliver ude af stand til at føre flyet. Blandt passagererne findes en tidligere jagerpilot, som påtager sig - trods manglende rutine - at forsøge at lande flyet i Vancouver. Om udgangen på historien skal der ikke berettes her. Kun skal det fastslås, at det er yderst spændende læsning, som fængsler ved sin intense form og tætte beskrivelse. God underholdning, som kan anbefales til anskaffelse overalt.