O.A., som tidligere mest har skrevet for børn og unge, udsender her en roman for voksne, som dog angives "med udbytte (at kunne læses) af børn". Romanen foregår i Hjørring i 50'erne og er isin skildring af tidens forhold så dokumentarisk korrekt som en Roos-film fra samme tid. Illustreret med originalfotos fortælles om Anders Olsens barndom og ungdom i et arbejderhjem, om hansskolegang, hans længsel mod social opstigen til gymnasieelev, som vel især var karakteristisk for den ikke særligt bevidste del af arbejderklassen samt om hans tid som kommislærling. Det fornemmes,at forfatteren kender miljøet så godt, fordi det er hans eget, og skildringen er indimellem hudløst ærlig. Dog er der for ofte kun tale om tilløb, en sammenhæng påbegyndes forklaret, men inden denalmengøres, springes videre til en ny episode, hvoraf flere kendes fra Revolveren. Titlen hentyder til, at Anders, hver gang han er i knibe, ser en sortklædt mand, et symbol på hans egen dødsangst,som hjælper ham. Detteindslag virker umotiveret. Sproget er desværre indimellem så radbrækket dårligt, at det forstyrrer læsningen. I et efterskrift fortælles, at den sociale opstigen lykkes, udendog at Anders kan finde sin egen identitet heri. Nok især interessant i Nordjylland.