De tre små grise og ulven : et gammelt eventyr

Endnu en billedbogsversion af det gamle engelske folkeeventyr om de tre små grise af forfatter og illustrator til Ben og æselbæstet farer til himmels fra 1987. Margot Zemack er i det store oghele tro mod det oprindelige eventyr, men giver det alligevel sin egen humoristiske drejning, idet hun uddyber den mere kulinariske side af sagen. Ulven æder den første gris: Uhm, hvor smagte denlækkert, og den anden: Uhm, hvor smagte den lækkert, og til sidst spiser den tredje gris ulvefrikasse, og Uhm, hvor smagte det lækkert. Meget charmerende, lidt urolige, akvareltegninger støtterteksten, men der er ikke alle steder fuld overensstemmelse mellem billede og tekst. I teksten bliver grisene kede af det og græder, da moderen sender dem hjemmefra, på billedet er det moderen dergræder, mens de tre grise ser glade og forventningsfulde ud. At ulven æder de to grise og desuden nyder det så meget fremgår også alene af teksten. Trods disse få indvendinger finder jeg, det er encharmerende udgave afeventyret, langt mere i overensstemmelse med eventyrets idé end Jean Claveris udgave fra 1990. Børn fra 3-års alderen vil kunne glæde sig over de hageskæggede små grise medchekkede kasketter på.

Læs hele vurderingen

Det engelske folkeeventyr ligger i denne udgave tæt på originalens, se f.eks. Barndoms-landet 1 og Skrinet med Guldnøglen. Grisene rejser hjemmefra; men de to ædes ret hurtigt og med et "uhm"af ulven. De havde bygget deres hus for ringe. Den sidste gris modstår alle angreb, også de, der er baseret på list, og han slutter historien med en usentimental ulvefrikasse, "uhm, hvor lækkert",lyder slutreplikken. Som det fremgår, er billedbogen langt fra Claveries Disney-prægede version. Men Margot Zemach er også billedmæssigt langt fra sin egen Ben og æselbæstet farer til himmels(1987). Den var en smældende farvesymfoni og flyvsk i mere end en forstand, rent kompositorisk. De tre små grise og ulven holder sig til manuskriptet, men har både handlings- og stemningsgivendetegninger. Farverne er livlige, men med dæmpede nuancer, hvor jordfarverne dominerer. Personerne har karakter og udstråling, selv om de er langhårede og -skæggede som en frustreret 68'er - og medtøj, der ikke vil vinde eneneste velklædthedspris. Helheden bliver barsk, men skæg realisme ud fra mottoet Tøn som forskyldt'. Det underbygges, forstærkes af oversætterens mundrette og kvikkeoplæsningstekst for de 5-8-årige. Selvlæsning i eventyralderen, fra 3.-4. klasse.

Læs hele vurderingen