Den kendte israelske forfatter og skribent Amos Oz blev sidste år præsenteret for det danske publikum med romanen: Den sorte kasse. Heldigvis har Samleren fået blod på tanden og udsender nuendnu en af hans romaner. Det er et flot psykologisk portræt af efterretningsmanden Yoel Ravid, der efter hustruens uventede død trækker sig tilbage fra tjenesten og flytter i et lejet hus med sinteenage-datter, sin svigermor og mor. Yoel ønsker i fred og ro at gennemtænke forskellige forhold i sit liv - det liv der hidtil mest blev levet 'på jobbet' i udlandet. Det er bl.a. detlidenskabelige had/kærlighedsforhold til hustruen og deres fælles kamp om datteren, der trænger sig på. Datteren lider vistnok af epilepsi - en tvivl, der bliver kampens kærne. Denne kamp har Yoel'vundet' ved hustruens død, men han har stadig svært ved at slippe datteren. Alt imens kaos vokser i ham, arbejder han energisk og målrettet med hus og have, for dog at have styr på noget. Vedsproglige gentagelsesmønstreknytter Amos Oz forløbet tæt sammen, og han mestrer at tegne psykologisk helstøbte portrætter, så selvom den ydre handling er hurtigt fortalt, føler man sig godtunderholdt romanen igennem. Det er derfor en bog, der vil henvende sig bredt, og efter succesen sidste år vil lånerne uden tvivl efterspørge den.