I lighed med Den første jul, der udkom i 1992, er Jesus af Nazaret først og fremmest et eksempel på religiøs malerkunst fra det 14.-17. århundrede. Billedmaterialet, hver-anden helside, viserepisoder fra Jesu liv og død, startende med Maria bebudelse og sluttende med himmelfarten. Den ledsagende tekst er Bibelens ord, tilpas kort til at forklare hændelsen og læsbar fra4.-5. klasse. Iindledningen forklares, at kunstneren har hentet inspiration til klædedragt og interiør i sin egen samtid, og vil man studere billedet nærmere, findes også bagest i denne bog 4 sider med en guide,der oplyser malerens navn, maleriets titel og desuden gør opmærksom på enkelte detaljer i kunstværket. Guiden viser billedet i miniature, og man ser, at flere gange er gengivelsen beskåret. En delaf tekstsiderne prydes af enkeltfigurer, som man ligeledes kan genfinde i guiden. Det er en flot bog i billedbogsformat, som er meget anvendelig til kristendomsundervisning. Lidt speciel måske, ogen ledsagendebemærkning vil ikke være af vejen, heller ikke hvis man tager den i brug, når emnet er illustrationer i dansk eller billedkunst.