Denne lille lette håndbog er en håndsrækning til børn, der finder nødlidende dyr i naturen. Selv om det er forbudt at indfange pattedyr, fugle og fredede smådyr, må man godt hjælpetilskadekomne dyr, og her finder man vejledningerne. Stoffet er sorteret i grupperne: Insekter, edderkopper, snegle, frøer, tudser og salamandere, slanger og firben, mus og rotter, egern, pindsvin,harer og kaniner, flagermus, fugle og større pattedyr. For hvert af de ca. 20 dyr fortælles om hvad dyret kan fejle og om dets overlevelsesmuligheder i fangenskab. Vi hører også om føde, indretningaf bolig/bur og særlige pasningskrav. Ikke alle dyrene kan hjælpes, og i mange tilfælde opfordres til, at man henvender sig til andre f.eks. Falck eller dyrlæge. Bagerst findes derfor også en listeover telefonnumre, man kan ringe til for at få hjælp. Dertil kommer små lister over foder, vitaminer, behandling og en litteraturliste. Teksten er kortfattet og letlæst, og den fortæller levende ogveloplagt om dyrene. Dener illustreret med mange små fine og vellignende tegninger og farvefotos. En indbydende bog, der kan læses af børn over 10 år, og som også kan bruges af mindre børn medvoksne. Det er en forenklet, værdig og tiltrængt efterfølger for Thomsen: Hvad gør du, når du finder 1981 - den hidtil eneste titel med samme ide.