Dette er en farverig begynderbog om at male på silke. Den tilføjer ikke emnet noget nyt, men forklarer kort de traditionelle teknikker. Der lægges ud med farveblanding, maling på tør og fugtig silke, samt brug af salt til effekter. Derefter følger den lidt mere indviklede brug af gutta og voks. Teknikkerne bruges til tolv forskellige motiver på puder eller tørklæder. Farveillustrationer og trin-for-trin forklaringer støtter teksten. Flottest er et par smukt tegnede blomsterbilleder af iris og orkideer. Bedst er dog stadig Vibeke Born og Grethe Jakobsens bøger fra begyndelsen af halvfemserne.