Døden og det moderne liv. To størrelser, som vi ikke kan forene, men som uundgåeligt hænger sammen. De ni noveller i Den moderne død kredser om dette paradoks. Det er realistiske noveller i dagligdags universer, der brydes af magiske islæt, når døden kommer ind i billedet. For eksempel den ældre mand, som strør sine brødres aske ud over søen, og derefter går ud på vandet for at se, om hans time er kommet. Eller ham, der ligger på hospitalet og har besøg af sin velmenende kone, mens han bare længes efter at drage bort med en turkis dødsalf, som tålmodigt venter i vindueskarmen. Der er mange oplevelser og overraskende pointer i disse noveller, men som helhed har jeg ikke fundet dem rigtig gode. Det realistiske og det magiske plan er ikke indarbejdet i hinanden og bliver derfor hinanden uvedkommende. Dette indtryk forstærkes af sproget, der i øvrigt er upåklageligt. Men det virker hyppigt, som om det afspejler en litterær fortolkning af livet i stedet for at sanse livet selv. Målgruppe? Interesserede i dødsoplevelser - hvis de vil læse fiktion om emnet. Bogen skal formidles: omslaget fænger ikke, men bagsideteksten er god. Forfatteren har skrevet flere andre bøger, bl.a. romanen Drømmenes rige, 1997.